Dette er den trykte udgave af slægtsbogen. Mit webprojekt går ud på at lave en elektronisk udgave med brugergenereret indhold.
torsdag den 12. juni 2008
Slægtsbog
Dette er den trykte udgave af slægtsbogen. Mit webprojekt går ud på at lave en elektronisk udgave med brugergenereret indhold.
søndag den 16. marts 2008
Opgave 2 færdig
Pyh ha. Jeg giver HC ret i at det tager tid... Men det har også være sjovt og lærerigt at bruge wikien i praksis, og afprøve nogle fordele og ulemper. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvordan resultatet var blevet hvis vi havde lavet en Wiki i fællesskab... Men det er selvfølgelig ikke målet her at lave noget effektiv formidling af noget indhold, men mere at tilegne og stoffet ved at bruge og bearbejde det. Mon ikke wiki efterhånden er med lille begyndelsesbogstav, ligesom internet?
Min besvarelse kan ses her: http://editthis.info/wikiwau2008/Main_Page
Anders
Min besvarelse kan ses her: http://editthis.info/wikiwau2008/Main_Page
Anders
søndag den 9. marts 2008
Nu med Wiki
Så har jeg også taget hul på Wikiuniverset i praksis. WikiWAU hedder min blog der kommer til at indeholde spændende emner som Microscosm, DHM, Web 2.0, overvejelser over LINKET med mere.
søndag den 24. februar 2008
Hypetekst og hypermedier F2008 Opgave 1
Om grundlæggende hypermedier
KMS, InterMedia og Notecardso er alle eksempler på 2. Generations hypermediesystemer. I løbet af 1970’erne og 1980’erne kunne man begynde at lave mere avancerede systemer, der kunne integrere billeder med mere samt formattere tekst på skærmen. 1. Generation består af dem Niels Oluf Bouvin refererede til ved forelæsningen den 8. februar 2008 som pionererne nemlig Vanavar Bush, Doug Engelbart og Ted Nelson. De er grundlæggerne af den konceptuelle opfattelse af hypermedier og de nøglebegreber der fortsat indgår i hypermedier i dag. Ideen om maskinunderstøttet ikke-lineær tekst, struktureret i knuder med links imellem blev etableret fra starten. Pionerernes ideer blev dog ikke implementeret i stor skala i praksis, men 1. generations betydning via begrebslige og mere eksperimentelle og udforskende hypermedier er stor. Det der blandt andet kendetegner 2. Generation er at de i modsætning til 1. Generation opnåede en ret stor udbredelse i praksis i forskellige organisationer. Der var altså tale om konkrete værktøjer, der blandt andet i kraft af den teknologiske udvikling i netværk, skærme og processorkraft var brugbare til praktiske formål i stor skala.
KMS
Den første kommercielle release af hypermediesystemet KMS kom i 1983. Det byggede oven på ZOG der blev udviklet på Carnegie-Mellon University fra 1972. KMS er designet til at til at facilitere organisationers administration af deres viden. KMS er kendetegnet ved at knuderne er frames der har en fast størrelse, det vil sige at al information er synlig på skærmen, der er med andre ord ingen scrollbarer. Til gengæld er der så mange frames og mange niveauer i en hierarkisk struktur. Det var en af grundideer i struktureringen af et givent materiale at det var hierarkisk, så brugeren let kunne gå op og ned i hierarkiet hvis man mistede orienteringen. Det betyder at fx tekster er forholdsvist atomiserede i dele der matcher en frame.
Et grundlæggende princip i KMS er at det skal være hurtigt at arbejde med, det skal kun tage 0,25 sekund at skifte frame, der er også bevidst kun et meget begrænset antal elementer, der findes i princippet kun en slags frame. Det er tre slags links i KMS: tree item, der er et link op/ned i hierarkiet, et annotation link der går på tværs af hierarkiet og endeligt et action link der aktiverer et KMS program, fx et der formatterer indhold fra frames til print. Der er ingen konceptuel forskel på at browse og redigere sider! Det er næsten den samme proces man bruger til at oprette en ny side som at navigere til en side. Betjeningen foregår fortrinsvist ved hjælp af forskellige kombinationer med en tre-knaps mus. Det har taget et stykke tid at lære det system, til gengæld har det været meget hurtigt at anvende for en rutineret bruger. Det er i den forbindelse værd at huske at der var tale om en specialiseret brugergruppe, målgruppen for KMS var ikke Maren i kæret, men netop typisk personer der både skulle redigere og browse indhold i en organisation. Der var en afslappet form for kontrol af at flere brugere ikke overskrev hinandens frames samtidigt idet man regnede med at det typisk var ens kolleger indenfor samme organisation der havde adgang til systemet og fordi at når indhold var fordelt på mange frames var det ikke så sandsynligt at to bruger rettede i præcis den samme frame samtidig
Intermedia
Intermedia var et framework og en samling af værktøjer til at organisere tekst og andet medieindhold. Det var beregnet til at forfattere og designere kunne skabe et fælles netværk af dokumenter. Det blev typisk brugt til undervisning på universiteter. En knude i Intermedia er et dokument, og i modsætning til KMS var der ikke mange begrænsninger på formatet af indholdet. I det hele taget var Intermedia en meget åben platform der indbød til at kustomisere systemet til eget brug. Der er to typer af links, de primære links mellem knuder af indhold og herudover en sekundær kategori til annotationer, fodnoter med mere. I Intermedia var det ikke muligt at have knækkede links, så hvis et dokument blev ændret eller slettet, blev linket ændret dynamisk. Det var således ikke muligt at have links der ikke (længere) peger på noget. Selv om Intermedia bestod af en række forskellige værktøjer havde det en ensartet brugergrænseflade fordi værktøjerne var bygget på det samme framework nemlig MacApps.
En meget stor forskel til vore dages WWW ses ved ideen om at man kan have globale kort, altså oversigter over alle links i et web. Det ligger meget langt væk fra åbne, generelle hypermediesystemer, hvor ideen om et globalt kort ikke er en mulighed. Lokale kort viste en oversigt over et dokument og links til naboer.
Den store forskel til KMS er at links i Intermedia er lagres eksternt, altså uden for dokumentet. De er struktureret i såkaldte webs der er en samling af links og blocks som er ankre i dokumenter. Det er fx velegnet hvis man har fx et pensum eller lignende som mange brugere har adgang til at kommentere og referere til i universitetsverdenen. Der kunne således være et antal forskellige webs knyttet til en et givent indhold. Kompleksiteten og de mere fleksible muligheder i forhold til KMS er at det er muligt at have mange vinduer på skærmen på en gang.
Notecards
Notecards blev også udviklet i midten af 1980’erne og har haft fokus på at understøtte arbejdet med kollaborativ ideudvikling. Notecard er kendetegnet ved at være designet efter en meget konkret metafor, nemlig 3”x5” kartotekskort der er samlet i passende æsker, file boxes. En knude var et kort der matchede et vindue på skærmen, pladsen var ikke begrænset til 3x5 tommer, men der kunne være scrollbarer. Links i Notecards var tovejs, på et kort var det således muligt at få vist en oversigt over links der peget på det pågældende kort. I Notecards var en grafisk browser en særlig korttype med en struktureret oversigt over (en del af) netværket af kort. Filebokse var også en korttype der indeholdt oversigter over kort. Notecard var tænkt som et fælles forfatterværktøj men var fra starten designet som et enkeltbrugerværktøj hvilket gav store vanskeligheder for adgangskontrol. Ikke mindst fordi det meste arbejde med ideudvikling er en kollektiv proces.
Opsamling
De tre systemer har en del fællestræk, og især med henblik på vore dages World Wide Web er det karakteristisk at der er tale om lukkede hypermediesystemer. Hele vejen igennem deres arkitektur og design fremgår det at det er systemer der er designet til afgrænsede målgrupper. De har haft:
KMS, InterMedia og Notecardso er alle eksempler på 2. Generations hypermediesystemer. I løbet af 1970’erne og 1980’erne kunne man begynde at lave mere avancerede systemer, der kunne integrere billeder med mere samt formattere tekst på skærmen. 1. Generation består af dem Niels Oluf Bouvin refererede til ved forelæsningen den 8. februar 2008 som pionererne nemlig Vanavar Bush, Doug Engelbart og Ted Nelson. De er grundlæggerne af den konceptuelle opfattelse af hypermedier og de nøglebegreber der fortsat indgår i hypermedier i dag. Ideen om maskinunderstøttet ikke-lineær tekst, struktureret i knuder med links imellem blev etableret fra starten. Pionerernes ideer blev dog ikke implementeret i stor skala i praksis, men 1. generations betydning via begrebslige og mere eksperimentelle og udforskende hypermedier er stor. Det der blandt andet kendetegner 2. Generation er at de i modsætning til 1. Generation opnåede en ret stor udbredelse i praksis i forskellige organisationer. Der var altså tale om konkrete værktøjer, der blandt andet i kraft af den teknologiske udvikling i netværk, skærme og processorkraft var brugbare til praktiske formål i stor skala.
KMS
Den første kommercielle release af hypermediesystemet KMS kom i 1983. Det byggede oven på ZOG der blev udviklet på Carnegie-Mellon University fra 1972. KMS er designet til at til at facilitere organisationers administration af deres viden. KMS er kendetegnet ved at knuderne er frames der har en fast størrelse, det vil sige at al information er synlig på skærmen, der er med andre ord ingen scrollbarer. Til gengæld er der så mange frames og mange niveauer i en hierarkisk struktur. Det var en af grundideer i struktureringen af et givent materiale at det var hierarkisk, så brugeren let kunne gå op og ned i hierarkiet hvis man mistede orienteringen. Det betyder at fx tekster er forholdsvist atomiserede i dele der matcher en frame.
Et grundlæggende princip i KMS er at det skal være hurtigt at arbejde med, det skal kun tage 0,25 sekund at skifte frame, der er også bevidst kun et meget begrænset antal elementer, der findes i princippet kun en slags frame. Det er tre slags links i KMS: tree item, der er et link op/ned i hierarkiet, et annotation link der går på tværs af hierarkiet og endeligt et action link der aktiverer et KMS program, fx et der formatterer indhold fra frames til print. Der er ingen konceptuel forskel på at browse og redigere sider! Det er næsten den samme proces man bruger til at oprette en ny side som at navigere til en side. Betjeningen foregår fortrinsvist ved hjælp af forskellige kombinationer med en tre-knaps mus. Det har taget et stykke tid at lære det system, til gengæld har det været meget hurtigt at anvende for en rutineret bruger. Det er i den forbindelse værd at huske at der var tale om en specialiseret brugergruppe, målgruppen for KMS var ikke Maren i kæret, men netop typisk personer der både skulle redigere og browse indhold i en organisation. Der var en afslappet form for kontrol af at flere brugere ikke overskrev hinandens frames samtidigt idet man regnede med at det typisk var ens kolleger indenfor samme organisation der havde adgang til systemet og fordi at når indhold var fordelt på mange frames var det ikke så sandsynligt at to bruger rettede i præcis den samme frame samtidig
Intermedia
Intermedia var et framework og en samling af værktøjer til at organisere tekst og andet medieindhold. Det var beregnet til at forfattere og designere kunne skabe et fælles netværk af dokumenter. Det blev typisk brugt til undervisning på universiteter. En knude i Intermedia er et dokument, og i modsætning til KMS var der ikke mange begrænsninger på formatet af indholdet. I det hele taget var Intermedia en meget åben platform der indbød til at kustomisere systemet til eget brug. Der er to typer af links, de primære links mellem knuder af indhold og herudover en sekundær kategori til annotationer, fodnoter med mere. I Intermedia var det ikke muligt at have knækkede links, så hvis et dokument blev ændret eller slettet, blev linket ændret dynamisk. Det var således ikke muligt at have links der ikke (længere) peger på noget. Selv om Intermedia bestod af en række forskellige værktøjer havde det en ensartet brugergrænseflade fordi værktøjerne var bygget på det samme framework nemlig MacApps.
En meget stor forskel til vore dages WWW ses ved ideen om at man kan have globale kort, altså oversigter over alle links i et web. Det ligger meget langt væk fra åbne, generelle hypermediesystemer, hvor ideen om et globalt kort ikke er en mulighed. Lokale kort viste en oversigt over et dokument og links til naboer.
Den store forskel til KMS er at links i Intermedia er lagres eksternt, altså uden for dokumentet. De er struktureret i såkaldte webs der er en samling af links og blocks som er ankre i dokumenter. Det er fx velegnet hvis man har fx et pensum eller lignende som mange brugere har adgang til at kommentere og referere til i universitetsverdenen. Der kunne således være et antal forskellige webs knyttet til en et givent indhold. Kompleksiteten og de mere fleksible muligheder i forhold til KMS er at det er muligt at have mange vinduer på skærmen på en gang.
Notecards
Notecards blev også udviklet i midten af 1980’erne og har haft fokus på at understøtte arbejdet med kollaborativ ideudvikling. Notecard er kendetegnet ved at være designet efter en meget konkret metafor, nemlig 3”x5” kartotekskort der er samlet i passende æsker, file boxes. En knude var et kort der matchede et vindue på skærmen, pladsen var ikke begrænset til 3x5 tommer, men der kunne være scrollbarer. Links i Notecards var tovejs, på et kort var det således muligt at få vist en oversigt over links der peget på det pågældende kort. I Notecards var en grafisk browser en særlig korttype med en struktureret oversigt over (en del af) netværket af kort. Filebokse var også en korttype der indeholdt oversigter over kort. Notecard var tænkt som et fælles forfatterværktøj men var fra starten designet som et enkeltbrugerværktøj hvilket gav store vanskeligheder for adgangskontrol. Ikke mindst fordi det meste arbejde med ideudvikling er en kollektiv proces.
Opsamling
De tre systemer har en del fællestræk, og især med henblik på vore dages World Wide Web er det karakteristisk at der er tale om lukkede hypermediesystemer. Hele vejen igennem deres arkitektur og design fremgår det at det er systemer der er designet til afgrænsede målgrupper. De har haft:
- en vis ikke-triviel indlæringskurve
- deres egen, ikke-standardiserede, navigations- og organisationsprincipper
- hver deres brugergrænseflade idet der endnu ikke har udkrystalliseret sig konventioner for hvordan links, ankre med mere ser ud og opfører sig
De tre historiske systemer uddøde på grund af hardware og især at det var lukkede systemer har siden betydet at alle tre systemer er uddøde. Men det er interessant at de samme ting som er problemer i Halasz´ liste over Seven issues fra 1988 fortsat er aktuelle i dag.
- Søgning, altså at det ikke er nok med links for at finde information i en hypermediestruktur
- Sammensætninger det er ikke nok med knuder og links, der er nødvendigt med flere typer af mere avancerede elementer og samlinger
- Virtuelle strukturer Det er vanskeligt at ændre en struktur der udvikler sig undervejs
- Beregning Hypermedier er grundlæggende et databasesystem der er lavet til at browse og søge information og forskellige former for beregninger er således ikke understøttet
- Versionering Det er en stor udfordring at konfigurationsstyre med mange brugere og dynamiske strukturer.
- Støtte for kollaborativt arbejde. Understøttelse for at flere bruger der arbejder på det samme materiale
- Tailorability Det skal være muligt at tilpasse systemet til den enkelte brugssituation, det skal ikke kun være en mulighed for programmører.
søndag den 10. februar 2008
Linket
Efter den udemærkede gennemgang af linket kom jeg til at tænke på vores egen informations-deling. Har vi som et hold ikke brug for ét sted at køre en central diskussion om fx ugens litteratur, skal vi gøre det på WAUs diskussionsforum? Hvis diskussionen bliver hyperlinket mellem 20 blogs bliver det temmeligt svært at følge den...
Anders
Anders
lørdag den 9. februar 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)
